EMBEDSVÆRKET PÅ ANKLAGEBÆNKEN

Så er der Halloween-afsnit! De to dommere kaster sig over den mest uhyggelige flok mennesker i landet, nemlig statsministeriets sms'ende embedsPERSONER. Det med personer er en del af dommer Rasks manipulerende forsvar for Barbara Berthelsen. På anklagebænken finder vi også psykologfaget, fænomenet tatoveringer og naturligvis højtiden Allehelgensaften. Alt det og en omgang lynjustits i din radiofoniske retssal! Vidner: Emma Renée Andersen, Kim Andersen

Om Podcasten

I satireprogrammet fælder de to komikere Tjelle Vejrup og Mikkel Rask dom over små og store sager på hele folkets vegne. I en tid hvor alles mening tæller, uanset baggrund og ekspertise, er ’Folkedomstolen’ landets højeste autoritet. Den er det officielle talerør for alle os, der ved, hvordan verden er skruet sammen - for vi har engang siddet ved siden af en læge til en familiefest. Mikkel og Tjelle er skiftevis forsvarer og anklager. De sætter alt fra måltidskasser til ministre på anklagebænken. Får alle en fair og velovervejet dom? Sikkert ikke.