For 19. gang de sang

Sange til ungdommen | Gi’ os lyset tilbage | Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring

av For 19. gang de sang | Publicerades 12/20/2020

Højskolesangbogen har ingen alder. Der bliver gjort meget ud af, at den skal være tidssvarende, og vi synger stadigvæk både gamle og nye sange fra den. Men er den særligt ungdommelig? Dette afsnit tager et tema op, der afspejles i et nyt register i den 19. udgave, nemlig Høj- og efterskoleliv, for sangbogen er også de unges. Men hvordan lyder ungdom i en gammel sangtradition? Skriver generationerne selv deres egne sange bedst, eller kan en ældre autoritet trænge ind i hjerterne og hjernerne hos de unge? Dette afsnit går blandt andet til målgruppen efter svar. Medvirkende: Per Krøis Kjærsgaard (sangskriver og efterskoleforstander), Rasmus Skov Borring (komponist og fællessangsformidler), Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget) samt Annika, Ella, Linus og Thea (efterskoleelever) Musik: Gi’ os lyset tilbage (Rasmus Skov Borring/Per Krøis Kjærsgaard) og Gi’ dem himlen tilbage (Duo Kjær/Lindgren)

Om Podcasten

Højskolesangbogen er i evig fornyelse, og i år 2020 er det blevet tid til den 19. udgave, som er blevet masser af nye sange rigere. De nye elever i klassen fortjener selvfølgelig en ordentlig præsentation, og det får 10 af dem i podcasten “For 19. gang de sang”. Lyt med, når de to værter, Mikkel og Mikkel, taler med forfattere, komponister og eksperter på lidt af hvert, og hvor hvert afsnit handler om én sang under ét tema.