Afsnit 11: Hvorfor har nogle slanger giftige tænder?

Wilhelm på 6 år har sendt Radionauterne på en farlig mission direkte ind i slangens gab! Så hvis du tør, så hop med på denne rundtur i slangernes verden, hvor vi skal blive klogere på slangernes laaange, skøre kroppe, deres jagtmetoder og deres ret specielle madvaner. Du kan f.eks. lære, hvorfor slanger så ofte har tungen ude af munden 👅 Medvirkende: Wilhelm på 6 år og Uffe Svenstrup, dyrepasser i København Zoo. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk