Afsnit 31: Hvad er der ude i rummet? 1:2

Johan på 8 år og Oliver på 7 år er ikke de eneste der undrer sig over, hvad der egentlig findes deroppe i stjernevrimlen. Et hav af nysgerrige børn, tålmodige astronomer og teleskoper har blikket rettet mod det ubegribeligt store univers. Et univers der er SÅ STORT at et enkelt afsnit af Radionuaterne ikke er nok. Derfor har vi lavet en lille miniserie på 2 afsnit. I første del af vores radiofoniske rumrejse undersøger vi, om man kan nå til enden af universet og om der mon findes liv derude? Det er svimlende fantastisk! Medvirkende: De nysgerrige børn Johan på 8 år fra Aarhus og Oliver på 7 år fra København. Derudover, astronom og astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet. Musik: DR Ramasjang, Sange fra Mini-MGP, Rumvæsen. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk