Hvad er musik?

Musik er overalt omkring os - men hvad er musik egentlig? Og hvad sker der med vores hjerner og vores krop, når vi trykker play? Dét bliver vi klogere på i dette afsnit, hvor musikprofessor og hjerneforsker, Peter Vuust tager med os på en musikalsk mission. Medvirkende: Lasse på 7 år fra København, samt Peter Vuust professor i musik på Musikkonservatoriet, professor i hjerneforskning på Aarhus Universitet, og leder af Center for Music in the Brain. Musik: Mongolian Throat Singing af Batzorig Vaanchig; Jodel-Time af Oesch’s die Dritten; Min Cykel (Cykelsangen) af Povl Kjøller; Celebration af Kool & the Gang, Deodato. Jingle af Morten Huusfeldt.Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk