Hvad er kunstig intelligens?

Hvad er kunstig intelligens? Hvorfor kan computere snakke med os, og kan man blive venner med sin computer? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på AI-mission. Sammen med ekspert Signe Zambach går vi på opdagelse i den forunderlige verden af maskiner, der kan tænke -- fra gamle programmer som ELIZA til dagens ChatGPT. Vi bliver klogere på, hvordan man træner computere til at svare på spørgsmål, hvorfor AI nogle gange "hallucinerer" og finder på ting, og hvorfor det ikke er så smart at blive bedste venner med sin computer alligevel.Undervejs prøver vi at få ChatGPT til at lave Harry Potter-regnestykker og lærer om skraldebiler, der bruger kunstig intelligens til at finde den bedste rute.Medvirkende: Ellie og Frida 7 år, Hugo på 8 år og Signe Zambach, AI-ekspert.Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk