Hvad er planeter lavet af?

Forestil dig en verden, hvor luften er giftig, hvor det er så varmt at jorden bliver flydende – eller hvor du kan flyve som en fugl! Sådan er nogle af planeterne i vores solsystem – men hvad er de egentlig lavet af? I dette afsnit rejser vi fra det ydre rum til tidernes begyndelse for at finde ud af, hvordan planeter opstår, hvorfor nogle er lavet af sten og andre af gas – og hvad der sker, hvis en måne kommer for tæt på sin planet! 🌍🚀Medvirkende: Iben, Vilfred, William, Ellen Margrethe og Clara samt astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk