Hvorfor er tis gult?

Alle tisser. Vi gør det faktisk flere gange om dagen, men har du nogensinde tænkt over, hvorfor? Det har Helena og Aksel - og en masse andre nysgerrige børn - og derfor har de sendt Radionauterne på en tismission, hvor vi bl.a. skal lære, hvor tissen bliver lavet og hvorfor tis er gult? Vi møder også en utålmodig blære og op til flere rensningsanlæg inde i kroppen.Medvirkende: Helena 5 år, Axel 6 år, Alexander 10 år, Bertil 6 år, Anton, Torbjørn 5 år og Filip 7 år. Ulla Joensen, urolog på Rigshospitalet.Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk