Hvorfor får man snot i næsen?

Hvorfor får man snot i næsen? Hvorfor bliver snot grønt og klistret, når man er forkølet? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på snot-mission! Sammen med mikrobiolog Lars Andrup zoomer vi helt ind på snottet for at forstå, hvad der sker i næsen. Vi bliver klogere på, hvorfor næsen altid har snot, hvordan virus starter en slåskamp med kroppens soldater, og hvorfor forkølelse faktisk smitter mere gennem luften end gennem beskidte fingre!Medvirkende: Kirsten, Blanca, Albert, Brunhilde, Alia, Robin og Lars Andrup, mikrobiolog ved Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til spoerg@radionauterne.dk. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk