Episode 10 - corona special - Jonas Christoffersen (Dr. jur. og advokat)

”Den magt der er givet til regeringen, er meget meget vidtgående, og den bliver brugt meget meget vidtgående - Nogen i regeringen må have overvejet, hvad konsekvenserne er på den lange bane, og det er de tal, som jeg ikke synes man har fået nogen som helst specifik viden fra regeringens side om”. Sådan lyder det blandt andet i denne 10 episode af Forbrydelse og Moral fra advokat og Dr.jur. Jonas Christoffersen, idet han giver udtryk for, at han savner at blive præsenteret for regeringens konkrete mål. Hør Jonas uddybe og nuancere denne pointe lige her.

Jonas Christoffersens juridiske baggrund er imponerende, og fra 2009 til 2020 har han været direktør i Institut for Menneskerettigheder. Det var derfor også oplagt at tage en snak om hvorvidt de beslutninger, som politikerne den seneste tid som følge af covid-19 har truffet, egentlig er i overensstemmelse med henholdsvis grundloven og menneskerettighederne. Og hvad med begreber som ”undtagelsestilstand” og ”nødret”?

Jonas er netop i disse dage sammen med tænketanken Justitia i gang med at undersøge de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af alle de initiativer, som vi pt. oplever, og det var derfor også oplagt, at drøfte nogle af de konkrete initiativer nærmere.

Vi kommer med andre ord vidt omkring i denne her episode, og du kan høre meget fra Jonas Christoffersen selv ved at høre det her afsnit. God fornøjelse.

Om Podcasten

Velkommen til Forbrydelse og Moral - en podcast der udkommer i samarbejde med K-News - Karnov Groups digitale nyhedsmagasin. En (hovedsageligt) strafferetlig podcast hvor du sammen med mig, Jacob Barckmann, får lov til at møde en række mennesker, der alle har det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er dybt begravet i det danske retssystem. Mit mål er at få retssystemets aktører til dels at reflektere over deres egne og hinandens roller, dels det system og den lovgivning, der sætter rammerne for deres virke. Da jeg startede Forbrydelse og Moral havde jeg ikke "interviewet" nogen før . Lydkvalitet mv. bliver derfor (efter egen opfattelse) løbende forbedret fra afsnit til afsnit.God fornøjelse hvis du lytter med. KontaktInstragram: “Barckmann”Mail: Barckmannjacob@gmail.com