Episode 7 - Anders Schønnemann (forsvarsadvokat)

Du skal aldrig bede mig om at gå på kompromis med reglerne. Forsvarene skal have et etisk kompas, som er fuldstændigt klokke klart, og det kræver noget robusthed. Sådan lyder det i denne episode fra forsvarsadvokat Anders Schønemann, da jeg spørger om, hvordan han som forsvarsadvokat håndterer en klients ønske om, at han går på kompromis med nogle af de regler og etiske fordringer, som retsplejeloven udstikker for forsvarerhvervet. Anders er desuden forsvarer for den mand, der lige nu i medierne er kendt som ham der kørte ”vanvidskørsel” over langebro i København, og som på tragisk vis tog livet fra en politibetjent.
”Vanvidskørsel” kaldte statsminister Mette Frederiksen det i sin nytårstale. Men lige præcis vanvidskørsel er det, som Anders’ klient nægter, og Anders kritiserer derfor, at statsministeren ”fælder dom” over hans klient, før sagen overhovedet har været for domstolene.

Om Podcasten

Velkommen til Forbrydelse og Moral - en podcast der udkommer i samarbejde med K-News - Karnov Groups digitale nyhedsmagasin. En (hovedsageligt) strafferetlig podcast hvor du sammen med mig, Jacob Barckmann, får lov til at møde en række mennesker, der alle har det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er dybt begravet i det danske retssystem. Mit mål er at få retssystemets aktører til dels at reflektere over deres egne og hinandens roller, dels det system og den lovgivning, der sætter rammerne for deres virke. Da jeg startede Forbrydelse og Moral havde jeg ikke "interviewet" nogen før . Lydkvalitet mv. bliver derfor (efter egen opfattelse) løbende forbedret fra afsnit til afsnit.God fornøjelse hvis du lytter med. KontaktInstragram: “Barckmann”Mail: Barckmannjacob@gmail.com