Sæson 4 - Afsnit 6 (Borgen)

Krigskunst! The art of war! Er der overhovedet noget kunst over det, eller er det bare en kunstig dans? Så banal og alligevel så fængende, som beskrevet i Nik og Jays dybsindige poesi: Lad mig se dig gå frem tilbage, fra side til side, lad mig se dig gå op og ned, kom nu bliv ved. I dette dramatiske afsnit af borgen får vi umiskendeligt denne mekaniske æstetik til at gå op i en højere enhed, når Asgers bestøvningsdans måske bliver fatal, når Birgitte Nyborgs rankespil måske tages op på et højere niveau i dansen med djævlen Laugesen, og når Fønsmark skal danse med en ilter medarbejdergruppe og en måske ret så uvederhæftig chef Frederik Heegaard. Lyt med og husk i altid kan skrive til os på Forbrydelsen2020@gmail.com

Om Podcasten

Der findes få mennesker der ikke har set alverdens serier, men har fået et enormt kærlighedsforhold til dem. I denne podcastserie ser David Mandel, Jesper Ole Feit Andersen og Sebastian Søndergaard en serie afsnit for afsnit og forsøger at finde hoved og hale i det hele. Indtil videre kan du høre Forbrydelsen, Kastanjemanden, Borgen, Riget og nu også Broen ! God lytter. Og husk du altid kan skrive til os på denuofficiellepodcast@gmail.com.