4. Professionel kærlighed kræver rammer – Samtale mellem Anne-Mette Sohn Jensen og Lise Bech Madsen, pædagog og daginstitutionsleder

Skal vi – og kan vi - elske de børn, som vi arbejder med som pædagoger. Og hvilke krav stiller det til vores faglighed og rammerne for arbejdet. Det taler pædagog og daginstitutionsleder Lise Bech Madsen blandt andet om med Anne-Mette Sohn Jensen i en samtalen i podcastserien ”Forebyg Omsorgstræthed”. ”Det at skulle turde elske børnene, det kræver, at man gør sig nogle overvejelser om, hvad har jeg egentlig af opgaver som professionelle omsorgsgivere for de børn, jeg skal tage vare på. For jeg kan som leder jo ikke stille et krav om, at når du træder ind i min institution, så skal du elske børn. Men man skal gøre sig nogle overvejelser omkring det, at når børn er hos os i institutionen, så skal vi så vidt muligt kompensere for det, man ville have fået hjemme i sin familie. Og nogle gange får man jo ikke den nødvendige empati og omsorg i sin n familie, og det giver os en endnu større opgave. Så på den måde, så tænker jeg faktisk, at vi skal kunne byde ind med meget tæt omsorg, vi skal byde ind med berøring, og vi skal give masser af knus og kram. Og i virkeligheden ofte til de børn, der ser mindst ud til at have brug for det,” siger Lise Bech Madsen, der bruger begrebet ”professionel kærlighed. I podcasten kan du høre mere om den professionelle kærlighed, og hvordan Lise Bech Madsen arbejder med at forebygge omsorgstræthed i et job, der kræver at man bruger sig selv og sin empati. Samtalen er den anden samtale i serien ”Forebyg Omsorgstræthed”.I serien får du en række meget personlige samtaler mellem Anne-Mette Sohn Jensen og mennesker, der arbejder i omsorgsjobs. Anne-Mette taler med dem om, hvad de gør for at forebygge, at de bliver omsorgstrætte.Anne-Mette Sohn Jensen er pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi, og så er hun forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ”Omsorgstræthed – syv forebyggende principper”.Programmet er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Medvirkende: Anne-Mette Sohn Jensen og Lise Bech Madsen Tilrettelæggels og redigering: Niels Svanborg

Om Podcasten

Hvorfor brænder nogle mennesker ud af at yde omsorg og vise empati. Hvorfor gør andre ikke? Det tager vi fat på i denne podcastserie, hvor du vil blive klogere på, hvad omsorgstræthed er, og ikke mindst hvordan du kan forebygge omsorgstræthed.Til at gøre os klogere på det har vi Anne-Mette Sohn Jensen. Hun er pædagog og cand.pæd i pædagogisk psykolog, og så er hun forfatter til flere bøger blandt andet bogen Omsorgstræthed – 7 forebyggende principper. Anne-Mette Sohn Jensen tager både i sit forfatterskab og denne podcastserie udgangspunkt i forskning, faglig viden og sin egen hverdag, som mor til en søn, der er diagnosticeret med infantil autisme.I serien får du en række meget personlige samtaler mellem Anne-Mette Sohn Jensen og mennesker, der arbejder i omsorgsjobs. Anne-Mette taler med dem om, hvad de gør for at forebygge at de bliver omsorgstrætte. Du skal blandt andet høre hvad sygeplejersken på en afdeling for for tidligt fødte og syge spædbørn gør for at undgå at brænde ud af jobbet, hvor forældre hver dag står i deres livs krise. Og hvordan hospitalspræsten kan være der for patienter og pårørende uden selv at blive påvirket følelsesmæssigt af andres sorg, ulykke og sygdom. Imellem de samtaler får du så en række interviews, hvor Anne-Mette Sohn Jensen fortæller mere om, hvad du kan gøre for at forebygge at du og kollegerne bliver omsorgstætte. Programmet er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes ElsloGrafik: Sille Jensen