2. Mødrene fortæller, Børn og unges kamp med angst. Podcastepisode 2

Børn og unges kamp med angsten - Podcastepisode 2 - Mødrene fortæller var: 17.50

‘Jeg var nødt til at lægge mit liv om, da Amalie fik angst’, fortæller hendes mor Betina. Hun kunne ikke længere bare invitere gæster, for hendes datters angst betød, at hun ikke kunne håndtere fremmede i huset.
Hør tre mødre fortælle om en desperat kamp. Dels for at holde fast i, at de er gode mødre, og for at gøre det absolut bedste for deres elskede børn.

I alle fire episoder møder vi både børn, unge og forældre, som har angst tæt inde på livet, og forskellige eksperter og behandlere giver input til, hvordan vi kan håndtere angsten

Om Podcasten

Ny podcast skal hjælpe børn ud af angsten publiceret den 25. januar 2021

Med podcastserien Børn og unges kamp med angsten vil Foreningen for børn med angst udbrede viden og nedbryde fordomme. Og det er der mere end nogensinde brug for. I de fire episoder møder vi både børn, unge og forældre, som har angst tæt inde på livet, og forskellige eksperter og behandlere giver input til, hvordan vi kan håndtere angsten.

Børn og unges kamp med angsten følger 12-årige Mathilde, 16-årige Anton og 17-årige Amalie, som deler deres personlige erfaringer med angst. Til serien bidrager også børnenes forældre samt en række eksperter, blandt andre sociolog Anette Prehn, Psykolog Charlotte Høyrup og cand.pæd.psych Gry Ravn Rønne. Podcasten er støttet af Topdanmark Fonden, som på eget initiativ donerede penge til Foreningen for børn med angst.