Lykke Rix: Vi må stjæle os skrivetid #15

Lykke Rix er coach og mentor. Hun har altid skrevet og er igang med sin første bog. Men det er ikke altid let.    Vi taler i Forfatterhjørnet om den kreative proces, og hvordan det at sætte sig foran tasterne og gå igang med et større skriveprojekt og at skrive om det, der virkelige betyder noget for en, kan vække dragen og ubehaget. Og det er ok, fordi det betyder, at vi har noget på spil.   Samt hvad der skal til for at komme igennem. Blandt andet 80 procent røv, at træne skrivemusklen og at stjæle sig skrivetid og ære de små lunser af inspiration, som kommer vores vej. Lykke fortæller også om, hvorfor det kan være godt at finde sammen i en gruppe og hvad det gør at vide, man ikke er alene - samt at støtte hinanden i at nå i mål. Tjek Lykke Rixs hjemmeside ud på www.lykkerix.dk  Værtinde: Charlotte Heje Haase. Du er velkommen i min lukkede Facebook gruppe Bare SKRIV, hvor der er et skrivefællesskab og løbende skriveøvelser.

Om Podcasten

VIl du også gerne skrive, men er gået i stå, har slået dig på anmeldelser eller kan ikke rigtig komme igang? Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind i Forfatterhjørnet. De fortæller om, hvad det at skrive betyder for dem, hvordan de passer på sig selv i processen og bevarer motivationen. Samtalerne er blevet til for at inspirere dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv. Forfatterhjørnet går tæt på det indre arbejde ved at skrive og skabe noget - det kan nemlig både føles konfronterende og skræmmende samt forløsende og fantastisk at sætte ord på papiret. Tak fordi du lytter med.