#11 Bak Lane: André Steensen

I denne episode af Bak Lane får jeg besøg af min tidligere holdkammerat fra Team CSC/Saxo Bank (2008-2009), André Steensen. Som junior- og U23-rytter var han et af Europas største talenter, men overgangen til de professionelles rækker blev svær, og allerede som 26-årig lagde han cyklen på hylden. Hvorfor? Det dykker vi ned i. Men Andrés historie stopper ikke der. Efter karrieren skiftede han til trænergerningen og stod i flere år bag profiler som Michael Valgren og Mads Pedersen – faktisk var han Mads’ træner, da han blev verdensmester i 2019. Derudover har han haft rollen som sportsdirektør på Cult Energy og Stölting. Lyt med, når vi taler om talent, modgang, træning, uddannelse, karriere og rejsen fra ung stjerne til nøglefigur bag nogle af dansk cykelsports største succeser. Vært: Lars Bak Bak Lane er en del af Forhjulslir Klippet af Anders Mielke Artwork: Kim Sivert

Om Podcasten

Din podcast om cykling og kun cykling. I denne podcast kommer du helt tæt på cykelsporten og får et dybere og ærligere billede af, hvordan det er at være cykelrytter. Forhjulslir er til dig, der elsker cykling, elsker sporten, elsker rytterne og elsker røverhistorierne fra feltet.