#16 Bak Lane: Daniel Foder

I dette afsnit har jeg besøg af en gammel kollega, god ven og silkeborgenser, Daniel Foder. Vi arbejdede sammen som sportsdirektører på NTT Pro Cycling i 2020, og i dag er Foder en del af EF Education–Oatly, hvor han styrer slagets gang i kvindernes World Tour-felt. Vi dykker ned i Foders tid som aktiv rytter, men især i hans nuværende rolle som sportsdirektør på et af de stærkeste og mest spændende hold i kvindefeltet. Hvordan adskiller jobbet sig fra herrernes side? Hvad kræver det at lede et internationalt tophold? Og hvordan ser han på kvindecyklingens udvikling? Vært: Lars Bak Bak Lane er en del af Forhjulslir Klippet af: Anders Mielke Artwork: Kim Sivert

Om Podcasten

Din podcast om cykling og kun cykling. I denne podcast kommer du helt tæt på cykelsporten og får et dybere og ærligere billede af, hvordan det er at være cykelrytter. Forhjulslir er til dig, der elsker cykling, elsker sporten, elsker rytterne og elsker røverhistorierne fra feltet.