E10. Regenters selviscenesættelse: I 1600-tallet forfulgte kongen hjorten i timevis og tog selv livet af byttet

I 16- og 1700-tallet var de danske konger mestre i at iscenesætte sig selv, bl.a. ved at gå på jagt. ’Parforcejagten’ var en voldsom jagt: Et enormt entourage forfulgte én enkelt hjort rundt i Nordsjællands skovlandskab til den segnede af udmattelse. Herpå stak kongen hjorten i hjertet. I dag fremstiller regenter sig på et hav af forskellige måder, nogle stadig ved jagt. Vladimir Putin har f.eks. ladet sig fotografere på hesteryg og på jagt, i bar overkrop med en riffel i hænderne. Hvordan iscenesætter regenter sig selv, og hvorfor var den, til tider livsfarlige, parforcejagt så vigtig for de enevældige konger? Få spørgsmålene besvaret, når museumsinspektør på Museum Nordsjælland, Kristoffer Schmidt, fortæller historien om parforcekongen selv, Kong Christian 5.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Medvirkende: Kristoffer Schmidt, museumsinspektør på Museum Nordsjælland.

Om Podcasten

Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.