E15. På campingferie: I Mellemkrigstiden foregik ferien på cykler med halmmadrasser og hørtelte

I mellemkrigstiden væltede de første campister ud på landevejene på cykler, så snart de fik fri. Det var unge mennesker og familier, der skulle ud og dyrke friluftslivet i det danske sommerlandsskab. I år spår Dansk Camping Union om et rekordår i antallet af gæster på de danske campingpladser: Bookingerne for juli måned er allerede 28 procent foran rekordåret 2021 på de 20 campingpladser, som unionen selv driver. Dansk camping er populært som aldrig før – men hvor kommer den danske campingkultur egentlig fra? Hør historien om de første danske campister, og om hvordan camping blev til det, vi kender i dag, når museumsinspektør ved Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup, gæster programmet.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet.

Om Podcasten

Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.