Afsnit 18 - Simons fortælling

I dette afsnit fortæller Simon om sin oplevelse, da sønnen Elliot bliver født i uge 24 på grund af forsterdød. Simon fortæller ærligt om forløbet og om oplevelsen, da kæresten Kathia sættes i gang med fødslen, fordi der ikke længere er hjertelyd. Simon fortæller om dagene efter sønnen Elliots fødsel, begravelsen og tiden efter.Simon og kæresten Kathia var enige om, at Elliot ikke måtte blive punktummet for deres fælles forældreskab. De ønsker sig endnu et barn, og efter oplevelsen med Elliot har de mange overvejelser omkring et nyt graviditetsforløb. Her fylder risikoen for, at det kan ske igen og Kathias helbred det meste. Graviditeten forløber heldigvis anderledes. Da jeg besøger Simon, er hans kæreste medindlagt med lillesøster Esther på neonatal. Esther blev for lidt over to måneder siden født i uge 26. Men på trods af den tidlige start på livet, har Esther det godt og er heldigvis ”sådan en baby, man får med hjem”.Musik: ”Barnesind” af Lise Dres”Gentager historien” af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle

Om Podcasten

I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid. Vi har alle oplevet, at vores børn blev født for tidligt. Vi har alle været indlagt på sygehusets neonatalafdeling. Vi har alle oplevet at blive forældre på en anden måde end de fleste andre, og vi har oplevet, at det har været svært for andre at forstå vores udfordringer.Vi er alle forældre til de sejeste fightere.Jeg håber inderligt, at andre forældre, der oplever at føde for tidligt, kan bruge fortællingerne som støtte, at fortællingerne vil kunne hjælpe dem igennem den hårde tid og at fortællingerne vil give fagfolk og pårørende et indblik i oplevelserne fra mødrenes perspektiv.Alle forløb er forskellige.Alle børn er forskellige.Vi forældre er forskellige, og vi har haft forskellige oplevelser med os, inden vi endte med et for tidligt født barn.Derfor håndterer vi også forløbene forskelligt – men sammen kan vi hjælpe og støtte hinanden.Det er planen og håbet, at der på sigt også vil komme afsnit med fædre, pårørende og fagpersoner, der alle kan bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet.Læs mere om Præmature fortællinger på: https://www.praematurefortaellinger.dk/