Afsnit 19 - Kims fortælling

I dette afsnit fortæller Kim, hvordan han oplevede at blive far for tredje gang, da datteren Karoline blev født i uge 26+0 i februar 2019.Kim fortæller ærligt om, hvordan han og konen Mette forsøgte at skabe en hverdag på neonatal, hvor kontakten med de andre indlagte forældre betød meget. Samtidig var det også en hverdag, der særligt under indlæggelsen på Rigshospitalet var præget af en til tider barsk hverdag. Kim og Mette får besked om, at Karoline har en større hjerneblødning og åben ductus, men begge dele går dog i sig selv, og trods den tidlige start på livet er familien pludselig på vej videre til Hillerød hospital og derefter på THO.Under en uge efter de er kommet hjem på THO stopper Karoline med at trække vejret. Kim fortæller, hvordan han, mens konen Mette ringer efter hjælp, forsøger at få Karoline til at trække vejret, hvilket heldigvis lykkes, og kort efter er ambulancen fremme. Kim giver et indblik, hvordan oplevelsen påvirkede ham efterfølgende og fortsat til tider påvirker ham i dag. Musik:"Barnesind" af Lise Dres"Gentager historien" af Lise DresAndet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle

Om Podcasten

I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid. Vi har alle oplevet, at vores børn blev født for tidligt. Vi har alle været indlagt på sygehusets neonatalafdeling. Vi har alle oplevet at blive forældre på en anden måde end de fleste andre, og vi har oplevet, at det har været svært for andre at forstå vores udfordringer.Vi er alle forældre til de sejeste fightere.Jeg håber inderligt, at andre forældre, der oplever at føde for tidligt, kan bruge fortællingerne som støtte, at fortællingerne vil kunne hjælpe dem igennem den hårde tid og at fortællingerne vil give fagfolk og pårørende et indblik i oplevelserne fra mødrenes perspektiv.Alle forløb er forskellige.Alle børn er forskellige.Vi forældre er forskellige, og vi har haft forskellige oplevelser med os, inden vi endte med et for tidligt født barn.Derfor håndterer vi også forløbene forskelligt – men sammen kan vi hjælpe og støtte hinanden.Det er planen og håbet, at der på sigt også vil komme afsnit med fædre, pårørende og fagpersoner, der alle kan bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet.Læs mere om Præmature fortællinger på: https://www.praematurefortaellinger.dk/