Afsnit 2 - Idas fortælling

I 2018 blev Ida mor for første gang, da hun fødte Hector. Han blev meget uventet født i uge 24+3, og Ida fortæller, hvordan de første tre måneder af Hectors liv var fyldt med uvished, komplikationer og infektioner. Hector bliver ramt af den aggressive tarmsygdom NEC, som han opereres for akut. Men efter tre måneder på sygehuset er der et vendepunkt i Hectors tilstand, og efter 4 måneders indlæggelse kommer Hector hjem lige op til julen 2018. På trods af, at alt endte godt, så sidder oplevelserne fortsat i Ida. Hun vælger derfor at opsøge en psykolog, som hjælper hende med at bearbejde de mange oplevelser, og i afsnittet deler hun ærligt sine tanker omkring det forløb og gode råd til andre.På bloggen https://micropreemie.momsterblog.dk/ deler Ida også Hectors indlæggelse og 10 gode råd til forældre, pårørende og personale til for tidlig fødte. Musik: "Barnesind" af Lise Dres"Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle

Om Podcasten

I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid. Vi har alle oplevet, at vores børn blev født for tidligt. Vi har alle været indlagt på sygehusets neonatalafdeling. Vi har alle oplevet at blive forældre på en anden måde end de fleste andre, og vi har oplevet, at det har været svært for andre at forstå vores udfordringer.Vi er alle forældre til de sejeste fightere.Jeg håber inderligt, at andre forældre, der oplever at føde for tidligt, kan bruge fortællingerne som støtte, at fortællingerne vil kunne hjælpe dem igennem den hårde tid og at fortællingerne vil give fagfolk og pårørende et indblik i oplevelserne fra mødrenes perspektiv.Alle forløb er forskellige.Alle børn er forskellige.Vi forældre er forskellige, og vi har haft forskellige oplevelser med os, inden vi endte med et for tidligt født barn.Derfor håndterer vi også forløbene forskelligt – men sammen kan vi hjælpe og støtte hinanden.Det er planen og håbet, at der på sigt også vil komme afsnit med fædre, pårørende og fagpersoner, der alle kan bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet.Læs mere om Præmature fortællinger på: https://www.praematurefortaellinger.dk/