Afsnit 7 - Lones fortælling

I dette afsnit fortæller Lone om, hvordan hun oplevede at blive mor for første gang, da hun i 2014 fødte datteren Norma, der blev født i uge 28+5. Når Lone tænker tilbage på oplevelsen, er det indlæggelsen der står tilbage, som det hårdeste. Men i dag fylder oplevelsen heldigvis ikke meget i familiens hverdag. Det er en fortælling om at være taknemmelig efter at have kæmpet for at blive gravid, på trods af den tidlige start på Normas liv. Kort efter fødslen begyndte Lone at sy tøj til de mindste, og hun etablerede firmaet Norma Kids Clothing. Sidenhen har Lone også skabt særlige milepælskort, som nu findes gratis på alle landets neonatalafdelinger.Musik: "Barnesind" af Lise Dres"Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle

Om Podcasten

I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid. Vi har alle oplevet, at vores børn blev født for tidligt. Vi har alle været indlagt på sygehusets neonatalafdeling. Vi har alle oplevet at blive forældre på en anden måde end de fleste andre, og vi har oplevet, at det har været svært for andre at forstå vores udfordringer.Vi er alle forældre til de sejeste fightere.Jeg håber inderligt, at andre forældre, der oplever at føde for tidligt, kan bruge fortællingerne som støtte, at fortællingerne vil kunne hjælpe dem igennem den hårde tid og at fortællingerne vil give fagfolk og pårørende et indblik i oplevelserne fra mødrenes perspektiv.Alle forløb er forskellige.Alle børn er forskellige.Vi forældre er forskellige, og vi har haft forskellige oplevelser med os, inden vi endte med et for tidligt født barn.Derfor håndterer vi også forløbene forskelligt – men sammen kan vi hjælpe og støtte hinanden.Det er planen og håbet, at der på sigt også vil komme afsnit med fædre, pårørende og fagpersoner, der alle kan bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet.Læs mere om Præmature fortællinger på: https://www.praematurefortaellinger.dk/