Mindre styring og mere ledelse skal give plads til fagligheden. Live fra Folkemødet

”Fagligheden er blevet fortrængt af økonomistyringen i indeværende budgetår. Det er ikke sådan, at man langsigtet prøver at investere i mennesker, så de får det bedre, eller så de kan bidrage mere. Vi skal have styr på økonomien, styr på medarbejderne og styr på borgerne, og det kommer til at fylde og fortrænge fagligheden. Det har jo ikke en snus med ledelse at gøre, men det er kommet til at dominere, så vi desværre kan møde ledere, der tror, at dér, hvor de skal lykkes, det er, at de udelukkende skal holde budgettet,” siger Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter”, som er optaget på Folkemødet i juni. I podcasten debatterer psykolog Dorthe Birkmose sammen med antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” og Nana Vaaben, der er ph.d. og gennem flere år har forsket i moralsk stress.  ”Rigtig mange ledere står i en situation, hvor de skal beslutte, om de vil overholde budgettet, om de vil overholde lovgivningen, eller om de vil udhule et andet af deres ansvarsområder, så de er faktisk lige så moralsk stressede som deres medarbejdere,” siger Nana Vaaben.Alle tre ser behovet for mere ledelse og mindre styring, hvis fagligheden skal tilbage i fokus i socialsektoren.I podcasten fortæller Dorthe Birkmose, Nana Vaaben og Dennis Nørmark mere om, hvad styringen betyder for fagligheden og for risikoen for forråelse og moralsk stress. Og de taler om, hvordan vi kan få fagligheden tilbage frem for styringen. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”.Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og konsulent, forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan”. Lyt til tidligere afsnit med Dennis NørmarkNana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, mangeårig i moralsk stress.Lyt til tidligere afsnit med Nana VaabenSamtalen er en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter” udgivet af Socialt Indblik.Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

Om Podcasten

Forråelse kan ske alle steder. Og alle er i risiko for forråelse. Det er et af budskaberne fra Dorthe Birkmose, der er med som ekspert i alle 6 afsnit af ”Forråelsens ansigter” Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til. Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer.I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver.I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt. Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo