En kritisk forbrugerpodcast - lyt med!

Vi køber mad, tøj og teknologi i stride strømme. Men hvad ved vi egentlig om de mennesker,der syr vores tøj, plukker vores bananer og udvinder metallerne til vores mobiltelefoner? Ikkesærlig meget. I Frås besøger Danwatch tre kendte danskere og ser deres forbrug isømmene. Vi undersøger hvordan deres tøj, mad og teknologi er produceret, om der kanvære sket menneskerettighedskrænkelser undervejs, og hvordan man undgår at fåmenneskeskæbner på samvittigheden.

Om Podcasten

Det er nemt at vende det blinde øje til konsekvenserne ved vores forbrug. I Frås drejer vi hovedet og stirrer direkte ind i CO2-aftryk, kemikalieudslip, slavelignede arbejdsforhold og global ulighed. Vi gør det sammen med kendte danske meningsdannere, der bundærligt deler ud af deres forbrugsvaner og dårlige samvittighed. Sammen prøver vi at forstå de globale strukturer og de udfordringer, der står i vejen for, at vi i EU når en mere ansvarlig produktion, flere anstændige jobs globalt og en mere bæredygtig vækst. Og der kommer faktisk løsninger på bordet. Tilrettelagt og redigeret af Isabel Møller og Mie Obbekær, Danwatch.Projektet er lavet med støtte fra Europa Nævnet.