Jeg forsøger at skjule overgangsalderen for mine kolleger

Deleforælder med skiftende vagtarbejde. Er det et arbejdsliv med indbygget dårlig samvittighed? Hvordan får man lige fortalt kollegerne, at hedeturene har en naturlig årsag, og hvad stiller man som dagplejer op med sundhedsansatte forældre, der trumfer din vurdering af barnets tilstand, når det skranter?Hør brandmand Klaus Søndergaard og social- og sundhedsassistenterne Maja Rasmussen og Helle Andreasen blive (u)enige i Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen

Om Podcasten

Er det i orden at give borgerne kælenavne? Skal du finde dig i at blive lagt på din kollegas sociale medier, og hvad stiller man op med en leder, der forskelsbehandler de ansatte?Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.