Når borgeres seksualitet bliver din sag

Det er desværre blevet hverdagskost for mange af FOAs medlemmer, at ældre borgere kan finde på at gribe fat i deres bryster eller give dem et klap bagi. Og det kan for de ansatte i ældreplejen føles som uønsket og upassende seksuel opmærksomhed. Men er det nu også det? Eller er det en misforstået opfattelse, at der ligger lumre tanker bag?Det kigger vi nærmere på i dagens program, hvor du også kan finde en huskeliste med gode råd til, hvordan man bedst muligt håndterer borgerens adfærd. Dagens gæster er:Maria Pedersen, sygeplejerske med 25 års erfaring som gadesygeplejerske, socialsygeplejerske, institutionsleder og som superviserer i at tale med mennesker om deres seksualitet og sundhed.&Cecilie Vilhelmsen, social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Tårnby.‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær

Om Podcasten

Er det i orden at give borgerne kælenavne? Skal du finde dig i at blive lagt på din kollegas sociale medier, og hvad stiller man op med en leder, der forskelsbehandler de ansatte?

Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.