Skal jeg finde mig i at blive filmet af en utilfreds borger?

Er det ok, at pædagogerne roder i køkkenlederens køkken, når det er ham, der står til ansvar over for myndighederne? Er det i orden, når borgeren filmer social- og sundhedspersonale, der parkerer ulovligt, fordi de skal skynde sig til en meget syg borger? Og skal lederen holde weekend, selv om hun har svært ved at slippe ansvaret? Hør pædagogisk leder Annika Bæk Vind, social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant Monia Stoltz og p-vagt og tidligere kommunikationschef Nikolai Lang blive (u)enige.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen

Om Podcasten

Er det i orden at give borgerne kælenavne? Skal du finde dig i at blive lagt på din kollegas sociale medier, og hvad stiller man op med en leder, der forskelsbehandler de ansatte?Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.