Skal jeg fortælle min kollega, at hun lugter?

Carlas kollega lugter så grimt, så vinduerne skal åbnes, når hun har været i et rum. Bør Carla sige noget - og hvordan?Susanne bliver ikke fagligt respekteret på sin arbejdsplads. Hvordan råber hun bedst op om det?Og så er Emmas kolleger nogle rodehoveder, og det provokerer hende voldsomt. Skal hun accepetere det eller råbe op?Som altid tager Dilemmaklubben dagligdagens dilemmaer under kærlig behandling. Denne gang består panelet af pædagogmedhjælper Louise Brandstrup, pædagog Rasmus Fog Nielsen og tidligere sygehjælper Anette Stocholm (som du måske kender fra Hotel Romantik).Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen

Om Podcasten

Er det i orden at give borgerne kælenavne? Skal du finde dig i at blive lagt på din kollegas sociale medier, og hvad stiller man op med en leder, der forskelsbehandler de ansatte?Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.