Fremtidens Stormagter

Hvem bliver verdens ledere om 100 år? I løbet af sommeren overhaler Indien Kina som det mest folkerige land i verden. Samtidig rykker Brasilien, Sydafrika og resten af BRIKS-landene frem i bussen. Så hvordan ser fremtidens stormagter ud? Og hvad betyder det for os i Danmark? Det taler vi om i dagens udgave af Fremtiden på P1. Dagens Gæster er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group Jens Worning og Josefine Baark, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Vært: Mette Walsted Vestergaard. Tilrettelæggelse: Asta Aaholm & Nicolai Dupont. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency.

Om Podcasten

Kommer de flyvende biler nogensinde? Kan vi snart dyrke vores mad i et laboratorium? Og bliver mennesket snart en interplanetarisk race? I Fremtiden på P1 diskuterer vi, hvad vi kan forvente af fremtiden med de mennesker, der er med til at skabe den. Selvfølgelig med hjælp fra den del af fremtiden, vi allerede kender: kunstig intelligens. Vært: Mette Walsted Vestergaard. Tilrettelæggelse: Asta Aaholm & Nicolai Dupont. Redaktør: Tue Blædel. Produceret for DR af Beam Audio Agency.