Hvordan former AI fremtidens journalistik?

Kunstig intelligens er på alles læber – på tværs af brancher og professioner. Men hvad betyder det konkret for journalistikken?Hvordan kan AI styrke det redaktionelle arbejde og indholdsproduktionen? Hvordan overkommer man AI-bjerget og kommer i gang med at bruge teknologien? Og med en teknologi i så rivende udvikling – hvordan kommer AI så til at forme fremtidens journalistik?Det får du nogle konkrete bud på i dette afsnit, hvor vi zoomer ind på AI’s rolle i journalistikken sammen med Tore G. C. Rich, product manager i JP/Politikens Hus og en af kræfterne bag AI-værktøjet MAGNA, og Andreas Leer Scharnberg, lektor ved DMJX og beskæftiger sig med journalistisk metode og AI. Gæster: Tore G. C. Rich og Andreas Leer Scharnberg Vært: Mette Mørk Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka Nørum Lyddesign: Nina Liv Bendstrup Grafik: Ulla Risager 

Om Podcasten

Hvordan ser fremtidens mediebranche ud? I podcasten her zoomer vi ind på nogle af de store spørgsmål og tendenser, der udfordrer branchen i dag – og former den i morgen. Hvad vil det sige at producere TV og film bæredygtigt? Hvordan fortæller vi historier, der fastholder et publikum i en digital tidsalder? Og hvilken rolle spiller AI og diversitet? Med afsæt i forskning og praksis fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og gæster fra branchen tager vi dig med bag kulisserne. 🎧 Lyt med og bliv klogere på mediebranchens næste kapitel!