Episode 14 - Stress, intimitet & parforhold

I denne episode bliver jeg interviewet af Klub Fønix om, hvordan man som par kan bevarer intimiteten i perioder med massiv indre og ydre pres. Noget de fleste uundgåeligt vil udfordres i gennem livets forskellige faser. Katrine og Mjølner fra Klub Fønix, har specialiseret sig i at guide forældre til børn med særlige behov ud fra deres faglige og personlige erfaringer. I denne samtale deler de modigt og sårbart ud af deres egne udfordringer i det intime rum. Super relevant for alle, som har oplevet at glide fra hinanden og miste intimiteten i svære perioder Vi kommer omkring vigtigheden af altid - men særligt i de svære perioder - at: - turde invitere til og tage de svære samtaler - udtrykke sine grænser og behov på alle planer - italesætte det man skammer sig over - følelsesmæssigt, kropsligt og seksuelt - drage selvomsorg og give plads til hinanden Mere af Klub Fønix, Mjølner og Kathrine: www.klubfoenix.dk Mere af Tanja : https://intimatelyalive.com/ Støttende meditation til mere nærhed og intimitet: ezme.io/u/6p/zJs4

Om Podcasten

En podcast om intimitet, dens naturlige visdom & udfordringer med Tanja Løhndorf. Selvom vi bliver mere frigjorte og bedre til at udtrykke vores følelser og seksualitet, møder jeg stadig masser af frustration, smerte, tabu og længsel i mit arbejde som kropsterapeut og underviser, når det kommer til intimitet. Samtidig er der et KÆMPE potentiale i den iboende visdom og intelligens, vi alle besidder, når vi faktisk forsøger at tage ejerskab over vores følelser og går i dialog med det sprog vores krop taler til os på. Med denne podcast vil jeg gerne - sammen med mine gæster - skabe et trygt rum, hvor vi kan starte dialogen, skabe mere bevidsthed og invitere mennesker til at mærke efter, hvad der banker og pulserer i deres krop. Hvad taler vi om og omfavner? Hvad gemmer vi væk og blokerer, når det kommer til intimitet? Og ikke mindst, hvordan kan vi arbejde med at sætte os selv mere fri, så vi kommer tættere på hinanden og skaber mere intimitet i vores hverdag og relationer? Skriv gerne til tanja@intimatelyalive.com , hvis du er temaer, du ønsker at få med i podcasten, eller hvis du har andet fra hjertet, du gerne vil fortælle mig og bidrage med - Intet er for småt eller for stort, når du er Fri af Skammekrogen. KH Tanja Modtag her min guidede meditation til indre ro, visdom samt at skabe nære & respektfulde relationer: https://ezme.io/u/6p/zJs4 (Royalty Free Music from HookSoundshttp://www.hooksounds.com)