Skyderi i Det Røde Hav truer den globale økonomi

Nytårsaften blev et af Mærsks containerskibe beskudt i Det Røde Hav af Houthi-rebeller fra Yemen. Angriberne blev neutraliseret, men Mærsk besluttede i denne uge på ubestemt tid at indstille al trafik gennem Det Røde Hav. I stedet må de fleste containerskibe mellem Europa og Asien sejle en omvej omkring Afrika. Hvad betyder det for den globale økonomi, er der en risiko for, at situationen kan udvikle sig til en regulær krig, og hvad er der ellers på spil af interesser? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I podcasten Friis’ diplomatpost vil Friis Arne Petersen, de seneste årtiers mest erfarne danske diplomat og Frihedsbrevets chefredaktør Flemming Rose forklare og perspektivere nogle af de tendenser og begivenheder, der karakteriserer en verden i opbrud. Friis Arne Petersen vil også tage lytterne med bag kulisserne i diplomatiets verden. Hvis du har spørgsmål eller forslag til denne podcast er du velkommen til at skrive til Flemming Rose på: flemming@frihedsbrevet.dk Vært: Flemming Rose