#13 Styrk tilliden til at du kan lykkes med det, du i virkeligheden drømmer om – og gør det præstationsbefriet

Det springende punkt i forhold til at gå efter det, vi drømmer om, er tilliden til os selv.Har vi tillid til os selv?Kan jeg?Vil jeg lykkes?Og hvad tænker de andre?Men hvis du sætter punktum for alle de tanker og i stedet mærker efter, om du har god energi på det, så handler det ikke om, hvorvidt du kan – men om, hvorvidt du dedikerer dig til det.Og lige på den anden side af den beslutning møder vi præstationspresset…I dagens afsnit taler vi derfor om, hvordan vi opbygger tillid til os selv – og hvordan vi kan gøre vores vej mod det, vi ønsker os præstationsbefriet

Om Podcasten

Du kan ændre dit liv og frisætte dit potentiale. I podcasten FRISAT giver Cecilie dig inspiration til hvordan. Her får du al den viden, visdom, teori, tips, tricks og cowboyfinter, Cecilie bruger i sit eget liv og til daglig hjælper livsambitiøse ledere med at transformere deres liv og lederskab.  Bag enhver mere eller mindre ubevidst begrænsende tanke ligger din mulighed for frihed og i denne podcast bliver du klogere på, hvordan du kan opløse frygt og vende begrænsninger, og i stedet aktiveree den lethed, grundglæde, synkronicitet og energi, som giver dit liv farve, nerve, masser af kærlighed og dyb mening. Målet med denne podcast er ikke at skabe en rigtig, snorlige og perfekt podcast, men at have en præstationsbefriet, ærlig og ægte samtale med dig om det, at være menneske og hvordan vi kan lede os selv med større visdom og kærlighed. Cecilie Gredal er ekspert i at identificere og frisætte potentiale hos mennekser og organisationer. Hun har 27 års erfaring med menneskelig udvikling og læring, heraf 10 års ledelseserfaring og har siden 2015 arbejdet som ledelsesmentor og -rådgiver i sin egen virksomhed af samme navn, Cecilie Gredal.Cecilie har uddannet en lang række top og mellemledere på hendes forskellige uddannelser i bevidst og holistisk personligt lederskab samt arbejdet med kulturtransformationer i flere virksomheder. Få mere inspiration og få adgang til Cecilie andres podcast og inspirationsmateriale på hendes hjemmeside www.ceciliegredal.dk