Danmark sender droner til krigen i Ukraine

Ifølge et internt nyhedsbrev fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har Danmark indkøbt 25 droner fra den nordjyske virksomhed Sky-Watch. Dronerne skal sendes videre til det ukrainske forsvar, og de har angiveligt kostet Danmark 25 mio. kr. – halvdelen af en særbevilling på 50 mio. kr. til donationer. Men hvor kommer pengene fra? Hvordan er handlen med Sky-Watch kommet i stand? Og hvad har Danmark ellers indkøbt? Frontlinjen dykker ned i historien om de 25 droner, som ingen ønsker at tale om. I programmet kan du også høre om finske Nato-aspirationer, et problematisk indkøb af mobile værksteder og en ekstraordinær logistisk operation på Esbjerg Havn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det danske forsvar er kollapset. Vi har skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Og kanoner, der ikke kan skyde. Nu bringer Radio IIII fortællingen om 35 års skandaler i det danske forsvar i en kulørt udgave, som du aldrig har hørt den før, over otte afsnit med dronningen af sladder, Ditte Okman, og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Ditte Okman Redaktør: Andreas Østergaard