Dansk erhvervsliv skal bygge krigsskibe

En ny aftale til 40 milliarder kroner er landet – dansk erhvervsliv skal kunne hjælpe med at bygge søværnets kommende skibe. Men spørgsmålet er, om det er en god idé at give den opgave til danske virksomheder? Vi runder i dagens udsendelse også fejl og mangler i hæren, samt begynder at kigge på, hvad partierne egentlig går til valg på, når det kommer til Forsvarspolitikken. Medvirkende: Torben Ørting Jørgensen, formand i Folk og Sikkerhed, Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, Claus Lundholm Andersen, chef for planlægnings- og koordinations-divisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Anders Krojgaard, delingsfører i Slesvigske Fodregiment, Niels Tønning, formand for Hovedorganisationen for Officerer i Danmark, samt Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det danske forsvar er kollapset. Vi har skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Og kanoner, der ikke kan skyde. Nu bringer Radio IIII fortællingen om 35 års skandaler i det danske forsvar i en kulørt udgave, som du aldrig har hørt den før, over otte afsnit med dronningen af sladder, Ditte Okman, og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Ditte Okman Redaktør: Andreas Østergaard