Forsvar, hvor er du?

54 af landets kommuner har ikke en eneste Forsvars-arbejdsplads, mens fem jyske og tre sjællandske kommuner har imellem 20 og 30 per 1.000 indbyggere. Flere steder udgør Forsvaret en fuldstændig uundværlig del af den lokale økonomi. Og så er spørgsmålet: Vægter regionale hensyn til udvikling tungere end militærfaglighed og effektivitet, når Forsvarets arbejdspladser fordeles? Frontlinjen tager debatter på Flådestationen i Korsør sammen med John Dyrbye (S), borgmester i Slagelse Kommune, lektor Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet, og kommandørkaptajn John M. Nielsen, chef for Flådestationen i Korsør. Undervejs kan du også høre, hvor mange kilo flæskesteg en midtjysk bager afsætter til Flyvestation Karup hver onsdag. Og det er mange.

Om Podcasten

Der bliver skudt fra øst til vest og hen over hovedet på Danmark. Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen sigter på de store konflikter – fra Rusland og Gaza til NATO og Arktis – og spørger, om vi er klar til det, der kommer. Der er nok at gå i krig med. Krig som du aldrig har hørt før Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen