Ordførere hilser åben militærfaglig forsvarsdebat velkommen

Officerer fra både Hæren og Flyvevåbnet har de senere uger diskuteret, hvor det er vigtigst at bruge nogle af de kommende forligsmidler, men også i Søværnet har man en ønskeseddel. Her drømmer man blandt andet om flere kampenheder og om en udskiftning af Thetis-klassen, fortæller næstkommanderende i Søværnskommandoen Carsten Fjord-Larsen. De mange ønsker til materiel kan være svære at navigere i, men den åbne debat om materiel og investeringer hilses velkommen på Christiansborg, lyder det fra både Liberal Alliance og Radikale Venstre. Indhold: - Carsten Fjord-Larsen fortæller om Søværnets ønsker til nyt forlig - Forsvarsdebat om krav, ønsker og Nato-styrkemål Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Carsten Fjord-Larsen (flotilleadmiral og næstkommanderende i Søværnskommandoen), Carsten Bach (forsvarsordfører, Liberal Alliance), Christian Friis Bach (forsvarsordfører, Radikale Venstre) og Lars Bangert Struwe (generalsekretær, Atlantsammenslutningen)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Kan du føle dig tryg? Lyt til Frontlinjen og find ud af det. Vi holder skarpt øje med, om det danske forsvar er rustet til at beskytte os, og vi bringer seneste nyt om frontlinjerne i verdens store krige og truslerne mod vores land. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen