Sådan skal Danmark svare på russiske missiltrussel

Danmark bør svare på truslen om russiske missilangreb ved selv at investere i langtrækkende, offensive missiler, mener oberst og ph.d. Jacob Barfoed. Det er dog ikke alle, der er enige i, at det er måden at bruge pengene på. Vi debatterer i dagens udsendelse, hvor snittet skal lægges, ligesom vi ser nærmere på, om fordelingen af ”høvdinge” og ”indianere” i Forsvaret er den rette – og om analogien i det hele taget holder. Oversigt: - Den sikkerhedspolitiske situation i Østersøområdet - Bør Danmark anskaffe langtrækkende, offensive missiler? - Debatten om ”høvdinge og indianere” i Forsvaret vakt til live igen - USA sætter energi på den sikkerhedspolitiske dagsorden - Kan Danmark lære noget af amerikanernes veteranhyldest? Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Amelie Theussen (lektor ved Forsvarsakademiet), Jacob Barfoed (oberst og ph.d. i statskundskab), Torben Ørting Jørgensen (formand for Folk & Sikkerhed), Carsten Bach (MF og forsvarsordfører for LA) og Lise Bech (MF og forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne) See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det danske forsvar er kollapset. Vi har skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Og kanoner, der ikke kan skyde. Nu bringer Radio IIII fortællingen om 35 års skandaler i det danske forsvar i en kulørt udgave, som du aldrig har hørt den før, over otte afsnit med dronningen af sladder, Ditte Okman, og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Ditte Okman Redaktør: Andreas Østergaard