Special: Hvad betyder det tyske Zeitenwende – og hvorfor kommer det først nu?

Krigen i Ukraine har ansporet den tyske regering til at lægge landets forsvarspolitiske kurs helt om og investere massivt i landets militær. I Tyskland taler man om et Zeitenwende – et historisk vendepunkt – i tilgang til forsvar og sikkerhed. Men hvilke hensyn har styret Tysklands forsvarspolitik hidtil, og hvorfor er tyskerne pludselig blevet overbevist om det fornuftige i at bruge kolossale milliardbeløb på oprustning? Vi ser nærmere på vores sydlige naboer i denne særudgave af Frontlinjen. Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Amelie Theussen (lektor på Forsvarsakademiet), Uffe Dreesen (korrespondent på TV2) og Jakob Henius (forsvarsattaché)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det danske forsvar er kollapset. Vi har skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Og kanoner, der ikke kan skyde. Nu bringer Radio IIII fortællingen om 35 års skandaler i det danske forsvar i en kulørt udgave, som du aldrig har hørt den før, over otte afsnit med dronningen af sladder, Ditte Okman, og journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen. Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Ditte Okman Redaktør: Andreas Østergaard