Appetitregulering: Kan du tænke dig slank? - eller snyde din krop til at føle sig mæt?

Mange af os drømmer om en slankere krop, men det kan være svært at styre, hvor meget vi spiser, når først sulten melder sig. Så hvordan regulerer vi vores appetit? Kan vi snyde hjernen eller tænke os mætte? Og hvad med de mange myter om mirakelkure, der kan jage sulten væk - hvilke af dem, kan der rent faktisk være hold i? Det tester vi i fredagsbaren, og herigennem dykker vi ned i den globale fedmeepidemi, samt hvad det mon er, vi mennesker er begyndt at spise i nyere tid, som gør os overvægtige?Medvirkende: Nikolaj Rittig, læge og forsker ved Steno Diabetes Center på Aarhus Universitetshospital & psykolog og forsker Jakob Linnet, leder af klinik for Ludomani og BED på Odense Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Om Podcasten

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.  Emma Holtet, Kasper Friis og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.Skål – og god fredag!Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.