Cyborgens æra - hvilken hjernechip vil du have?

Cyborgs lever allerede blandt os – for både pacemakere og hjernechips sidder i kroppen på flere patienter i dag. Det lyder måske farligt, men du skal ikke være bange! I hvert fald ikke endnu.Den eksisterende teknologi truer nemlig ikke vores eksistens. Tværtimod muliggør denne udvikling, at vi kan behandle en lang række invaliderende og livsfarlige sygdomme.Men i en verden med tvivlsomme techgiganter og stigende økonomisk ulighed bør vi altid være varsomme. Derfor ser vi også på en række faldgruber, som vi må have for øje, når vi eksempelvis udvikler nye og mere avancerede hjernechips.Kom med ind i cyborgens æra og neuroteknologiens mulighedsrum!Medvirkende: Benjamin Svejgaard, læge og hjerneforsker ved Center for Neuroteknologi og Rehabilitering på Aalborg Universitetshospital.Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Om Podcasten

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.  Emma Holtet, Kasper Friis og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.Skål – og god fredag!Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.