Er Mars vores næste stop?

Donald Trump vil plante det amerikanske flag på overfladen af Mars.Men er det overhovedet realistisk at sende bemandede missioner til den røde planet? Og hvilken rolle spiller astronauterne i jagten på liv andre steder i universet?I studiet drikker vi en selvopfundet drink, en marsmand, og udforsker perspektiverne bag vores planetare nabo.Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne og lektor David Arge Klevang, Department of Space Research and Technology, DTU.

Om Podcasten

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.  Emma Holtet, Kasper Friis og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.Skål – og god fredag!Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.