Hvad sker der med de døde dyr i zoo? (På Besøg i Givskud Zoo, del 1)

Både livet og døden har en mening, når man arbejder i zoologisk have.For præcist som man har avlsprogrammer der skal bringe nyt liv til verden, lige så vel er der en plan for, hvordan dyrene kan gøre nytte når de ikke længere er her. Hvis et dyr bliver aflivet i zoo bliver det nemlig genstand for enormt meget forskning.I dagens afsnit har vi taget fredagsbaren ud af huset for at besøge Givskud Zoo. Vi besøger næsehornet, der er omdrejningspunktet i det store avlsprogram og bliver klogere på, hvordan et andet næsehorn, Sofie, fik en form for liv efter døden.

Om Podcasten

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.  Emma Holtet, Kasper Friis og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.Skål – og god fredag!Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.