Mange flere har epilepsi end vi tror - sådan hjælper vi dem!

Over 60.000 danskere lider af epilepsi, der giver pludselig anfald af kramper og bevidsthedsforstyrrelser. Men faktisk kan tallet være meget højere end det, fortæller dagens gæst. Vi dykker ned i epilepsiens verden for at forstå, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem, der døjer med anfald - både fra forskningens og de pårørendes side.Medvirkende: Jakob Christensen, overlæge på Neurologisk Afdeling på Skejby Sygehus og klinisk professor i neurologi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt Casper Kløj Andersen, Formand for Epilepsiforeningen i Nordjylland.

Om Podcasten

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden.  Emma Holtet, Kasper Friis og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager.Skål – og god fredag!Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.