Samis historie: "Ikke høre, ikke se, ikke tale"

Sami har kæmpet sig væk fra en opvækst med tæsk og forældrenes stofmisbrug, der fyldte alt, men aldrig blev talt om. Tag med DERUDAF, hvor Sami viser rundt i Barndommens, voldens og tilgivelsens Gade og det Vesterbro, hvor hun selv endte som hjemløs og stofmisbruger, indtil lægen gav hende tre måneder tilbage at leve i. Hør bl.a. om læreren Miriam, der hjalp Sami væk hjemmefra i 5. klasse. I dag lever hun et stille og roligt, men godt, liv - et skridt ad gangen. Udgivet af Gadens Stemmer Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov Musik: Spookster by Wayne Jones

Om Podcasten

Tag med DERUDAF med guiderne fra Gadens Stemmer. De lægger ikke fingrene imellem, når de deler deres personlige historier om hjemløshed, vold og stofmisbrug - og ikke mindst: Hvordan de har kæmpet sig tilbage på sporet. Podcasten er både til at grine og græde over og giver forhåbentlig et nyt blik på dem, mange af os normalt kun ser ud af øjenkrogen. Gadens Stemmer laver byvandringer i København, Faxe og Vejle for privatpersoner, skoler og fagpersoner, der vil høre ærlige og autentiske historier fra samfundets skyggesider - fra dem, der faktisk har været der. Udgivet af Gadens Stemmer Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov