34. Star Trek: Picard, Locke & Key, Onward og Birds of Prey

Direkte fra vores virtuelle Studie Z får du her den 34. episode af Geekcast.dk - podcasten for dig der elsker horror-, scifi-, fantasy-, superhelte- og nu også zombiegenrerne. Indenfor i vores virusfri domiciler har vi streamet to nye serier på husalteret. I Star Trek: Picard vender Locutus of Borg, aka Jean-Luc Picard, tilbage til sin gamle rolle, tyve år efter han forlod den i filmen Star Trek: Nemesis. Og i den lille by Matheson er familien Locke nødtvunget til at vende tilbage til deres familiens hus - Nøglehuset - efter en tragedie i deres hjem i Seattle. Vi har set første sæson af tv-serien, og anmelder også første bind af tegneserien, som serien er baseret på. Dengang biograferne havde åbent nåede vi også lige at se Birds of Prey og Pixar-filmen Onward - og selvom du ikke kan komme i biografen for at se dem, så kan du beslutte dig for om du vil se dem på et andet medie, når de udkommer.

Om Podcasten

Geekcast.dk er en ny podcast, der handler om nørdede emner - genrerne Sci-fi, fantasy, horror og superhelte. Vi vil snakke mest om film og TV-serier, men også om spil, tegneserier m.m.