Sommerserie om tysk rap med Pede B: Hamborg

Rap og hiphop er blevet de dominerende genrer i den tyske musikscene, men sådan har det ikke altid været. I denne sommerserie tager Pede B og Mirco Reimer-Elster dig med på deres egen personlige rejse gennem tysk raps historie. Fremfor at tage udgangspunkt i kronologien tager de to værter udgangspunkt i geografien og dykker ned i de regionale forskelle, der ikke kun kan høres i musikken, men som også er med til at fortælle en større historie om vores sydlige nabo. I det andet program tager Pede og Mirco dig med til Hamborg. Hansestaden står for en mere tilbagelænet og mindre aggressiv stil end Berlin, men ender efter sine storhedsdage i slutningen af 1990erne og de tidligere 2000er med at blive alvorligt udfordret – og inspireret – af det Berlin, man tidligere har set sig værende i opposition til. Værter og tilrettelæggere: Mirco Reimer-Elster og Pede B. Redaktør: Dorte Lind. Klipper: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz. I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.