Børn i en sag

Da Sandie Hansens tvillinger er 6 år gamle, bliver de fjernet fra hendes hjem. Kommunen tvangsanbringer dem hos en plejefamilie, og for Sandie bliver det starten på en lang, hård kamp for at få dem tilbage. Undervejs mener hun, at kommunen overskrider tidsfrister og begår fejl i hendes sag. Efter halvandet år bliver familien genforenet. Nu viser en ny rundspørge, DR står bag, at kommunerne også selv mener, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister, og eksperter frygter, at der bliver begået for mange fejl i kommunernes familieafdelinger. I dagens Genstart fortæller journalist Anna Munch Heydorn om Sandie Hansens vej tilbage til sine sønner - og om et presset kommunalt familiesystem. Program publiceret i DR Lyd d. 2/4.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.