Danmark under vand

Da vandet trækker sig tilbage - efter stormfloden i forrige weekend - blotlægger den enorme ødelæggelser på huse, i byer og havne. Og mandag efter stormen, næsten som kaldet, fremlægger regeringen sin nye og længe ventede klimatilpasningsplan. Men spørgsmålet er, om planen er tilstrækkelig og forholder sig til det helt grundlæggende problem; at huse, bygninger og hele bydele ligger helt tæt på vandet. For det, der i dag er en 100-års begivenhed. vil ske oftere og oftere. Vandet VIL stige, æde af kysterne, lægge huse under vand og oversvømme byer igen og igen. I dagens Genstart fortæller Henrik Vejre, professor i landskabsforvaltning på Københavns Universitet, om faren ved at gå imod vandet. Vært: Anna Ingrisch.

Om Podcasten

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.